Velkommen til...


Hvad er Busbevarelsesgruppen?

Busbevarelsesgruppen Danmark (BBG) er en forening dannet med det formål at sikre den sidste generation af danskbyggede busser for eftertiden. Det er vores hensigt at bevare et antal typiske busser fra de sidste omkring 20 år, hvor de danske busfabrikker byggede busser af egen konstruktion. Landets bushistorie har i høj grad været præget af fabrikkerne DAB i Silkeborg, der byggede komplette busser såvel som karrosserier på importerede chassiser, og Aabenraa Karrosserifabrik, der "kun" byggede karrosserier. Begge fabrikker blev i 1994 solgt til store svenske producenter, der i løbet af nogle få år udfasede de danske fabrikkers modeller til fordel for egne. Busserne i vores samling udgør således eksempler på de sidste generationer af danskkonstruerede busser.

Busbevarelsesgruppen er ikke en traditionel forening for busentusiaster med medlemsblad, medlemsmøder osv. De af medlemmerne der har tid og lyst mødes i weekenden og tager sig af det praktiske arbejde med vedligeholdelsen af busserne.

Hvorfor Busbevarelsesgruppen?

Vi dannede Busbevarelsesgruppen i 2004 for at sikre nogle af disse interessante busser, som ingen andre ville bevare. Vores busser har således en anden geografisk spredning og aldersmæssig sammensætning, end man finder hos de andre foreninger, der i forvejen bevarer busser. Busbevarelsesgruppen er et supplement og ikke en konkurrent til disse foreninger.

Vi har brug for støtte!

Det er dyrt at bevare busser i Danmark. Men du kan være med til at gøre det muligt, at også fremtidens generationer for lov til at opleve, hvordan en rigtig bus var bygget.
Har du lyst til at gøre en forskel? Det kan være som medlem eller ved at sponsere Busbevarelsesgruppens arbejde. Intet beløb er for lille. Vælg "Støt os!" i menuen.

Facebook
Følg os på Facebook - klik her for at komme til vores Facebook-gruppe
Hvad gemmer vi?
10 danske rutebusser bygget mellem 1983 og 1991. Læs mere om hver enkelt bus under "Bevarede busser".
Nyheder fra Busbevarelsesgruppen:
Overdragelse af 10 busser til Danmarks Busmuseum!!!
1/5-2017 overdragede Busbevarelsesgruppen Danmark 10 busser til Danmarks Busmuseum i Skælskør:
- Leyland/DAB 9-0948L årg. 1986 (R.H. KU90976)
- Volvo B10M-60/AAK årg. 1986 (Combus 8227)
- Volvo B10M-60/DAB årg. 1987 (DSB 098)
- Leyland/DAB 7-1200L årg. 1987 (Tylstrup Busser 129)
- Volvo B10M-60/AAK årg. 1988 (BAT 708)
- Volvo B10M-60/AAK årg. 1988 (AOS 268)
- DAB 7-1200B årg. 1988 (Korsør Bybusser 3)
- DAB 7-1200B årg. 1989 (Randers Byomnibusser 135)
- Volvo B10M-60/AAK årg. 1989 (Holstebro Bybusser 11)
- Volvo B10M-60/AAK årg. 1991 (DSB 255)

SE FULD PRESSEMEDDELELSE, KLIK HER
Nyheder fra Busbevarelsesgruppen:
BBG donerer 2 busser til BHS
6/2-2016: BBG har endnu en gang doneret busser til andre foreninger: Bushistorisk Selskab overtog 6/2-16 vores DAB 12-1024L og vores SAS Volvo B10M/AAK.
Se mere nedenfor...

To busser overdrages
Nyheder fra Busbevarelsesgruppen:
Tak for besøget!
Tak til alle der kiggede forbi vores åbne hus 29/8-2015.
Se mere nedenfor...

Overdragelse af 10 busser til Danmarks Busmuseum:
Pressemeddelelse fra Busbevarelsesgruppen Danmark - [Som PDF-fil, klik her]

Overdragelse af 10 busser til Danmarks Busmuseum

1/5-2017 overdragede Busbevarelsesgruppen Danmark 10 busser til Danmarks Busmuseum i Skælskør:

- Leyland/DAB 9-0948L årg. 1986 (Rutebilselskabet Haderslev KU90976)
- Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1986 (Combus 8227)
- Volvo B10M-60/DAB årg. 1987 (DSB 098)
- Leyland/DAB 7-1200L årg. 1987 (Tylstrup Busser 129)
- Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988 (BAT 708)
- Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988 (AOS 268)
- DAB 7-1200B årg. 1988 (Korsør Bybusser 3)
- DAB 7-1200B årg. 1989 (Randers Byomnibusser 135)
- Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1989 (Holstebro Bybusser 11)
- Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1991 (DSB 255)

Busbevarelsesgruppen Danmark (BBG) og Danmarks Busmuseum (DBM) har talt om et tættere samarbejde i over et halvt år, da vi har et fælles formål og ønske om at bevare repræsentative og spændende busser fra Danmark. Og det er frugterne af dette, der nu betyder, at vi overdrager busserne til DBM.

Busbevarelsesgruppen Danmark startede for 13 år siden og har de sidste 9 år været en decideret forening. Vi startede Busbevarelsesgruppen for at sikre, at der blev gemt gode eksempler af den sidste generation af danskbyggede busser. Noget der tilbage i 2004 haltede lidt og hvor vi følte at fokus lå forkert. Så det ville vi ændre på og begyndte at gemme gode eksempler på de forskellige typer. Busserne, der blev bygget de sidste ca. 20 år af dansk busproduktion var busser af rigtig høj kvalitet! Aabenraa og DAB leverede virkelig holdbare busser i disse år, der fortjener at blive gemt og husket. Kvaliteten er så høj, at danskbyggede busser på fx 25-30 år stadig kan ses i daglig drift rundt om (kort tid endnu). Busserne fra disse år fortjener også at blive husket/gemt i flere forskellige eksemplarer, idet dørstillingerne, gearkasserne samt alt vedr. interiør (sæder, betræk, holdestænger, lofter mv.) alle kunne varieres og alle fortæller historier. Selvom man havde standardiseret bustyperne, kunne man stadig få et bredt udvalg af indretning af bussen – bredere end i dag!

Vi er glade for at både SHS og BHS/DBM gennem tiden har fundet vores busser historisk interessante og har indvilget i at modtaget dem som donationer. Og vi er glade for, at vi på den måde har været med til at sikre disse eksemplarer for eftertiden. Og BBG’s medlemmer vil fremover være at finde i disse to foreninger, som vi ønsker alt mulig held og lykke.

Den sidste bus hos BBG, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1983, bevares privat fremover.

Inden for overskuelig fremtid lukker vi formelt ned for foreningen Busbevarelsesgruppen Danmark, da vores mål om at sikre bevarelsen af den sidste generation af de danskbyggede busser er opfyldt!


Busbevarelsesgruppen Danmark
Søndag d. 21/5-2017

www.busbevarelse.dk


Busbevarelsesgruppen donerer to busser til Bushistorisk Selskab:
Busbevarelsesgruppen donerer to busser til Bushistorisk Selskab
6/2-2016 var dagen, hvor Busbevarelsesgruppen Danmark (BBG) endnu en gang donerede busser til andre foreninger. Bushistorisk Selskab overtog i dag vores DAB 12-1024L fra Ditobus og vores Volvo B10M Aabenraa M85, bygget til SAS. Dermed ejer BHS nu begge SAS busser som er bevaret, det giver god mening, at de nu er samme sted.

I 2011 overtog Sporvejshistorisk Selskab otte af vores busser. Vi er glade for at både SHS og BHS har fundet vores busser historisk interessante, og vi på den måde har været med til at sikre disse eksemplarer for eftertiden.


Åbent hus i Alsted 29/8-2015:
Tak for besøget! - Billeder fra åbent hus
Busbevarelsesgruppen Danmark bød velkommen til åbent hus lørdag 29/8-2015 ved vores hal i Alsted.
Alle vores 12 busser var opstillet pænt, nogle i hallen og resten udenfor i det dejlige vejr. Der var også nogle kasser køreplaner folk kunne dykke ned i og måske finde den manglende plan til samlingen. Samt sodavand og lidt snacks. Her er nogle billeder fra dagen. Tak til alle der kiggede forbi:



4 nye DAB-busser i samlingen:
4 nye DAB-busser!
Busbevarelsesgruppen Danmark har udvidet samlingen og har anskaffet 3 DAB-busser i slutningen af 2013 og 1 i 2014:

- En DAB 12-1024L rutebil fra 1990.
En rigtig serie 12-rutebil er kommet med i samlingen - og så i kort udgave - anskaffet direkte fra drift hos Ditobus. Her kørte den i rigtig mange år. Men oprindeligt var det for Oluf Larsen, Slagelse.
- En Leyland/DAB 9-948L rutebil fra 1986.
Vores korte Leyland/DAB, Thisted-bybussen (Leyland/DAB 7-948L, 1989), havde desværre vist sig at være i væsentlig dårligere stand end vi troede, og vi har derfor valgt at udskifte den med en friskere Leyland/DAB 9-948L, som endda er et par år ældre. Den kørte fra 1986-1999 hos Rutebilselskabet Haderslev.


- Og ikke en men hele to stk. DAB 7-1200B har vi anskaffet!
To ret forskellige bybusser der senest har kørt for Faarup Rute- & Turistbusser, men tidligere for Randers Byomnibusser og Råsted Turistbusser, der begge kørte forskellige ruter under Randers Bus-Trafik i 1980erne, 1990erne og 2000'erne, er kommet med i samlingen. Den i Råsted-udseende kørte oprindeligt for Korsør Bybusser, i rød-grå bemaling, som den med tiden kommer tilbage i. Begge er "overgangsbusser" fra årene, hvor DAB skiftede mellem serie 7 og 12 og mellem Leyland- og DAF-motorer. Derfor er det serie 7 med DAF-motor.
- Den ene er Randers Byomnibusser 135 fra 1989, med enkeltsæder i chaufførsiden, ZF-gear og døre 2-0-2.
- Den anden er Korsør Bybusser 3 fra 1988, med dobbeltsæder i begge sider, Wilson-gear og døre 2-2-0.

Med disse anskaffelser er der blevet rettet lidt op på at vi havde mange flere AAK end DAB-busser.


Serie 9eren blev anskaffet i november 2013, de to busser i Randers-udseende i december 2013 og 1024L'eren i februar 2014.

Se flere fotos af busserne under "Bevarede busser" i menuen.

BBG er flyttet til Alsted!:
Busbevarelsesgruppen er flyttet til Alsted
Vi er d. 5/10-2013 fraflyttet vores halve hal i Tune, som viste sig at være alt for lille og uhensigtsmæssig i indretningen og flere andre henseender til vores behov. Istedet for har vi langtidslejet en dejlig hal i Alsted nær Ringsted. Vi har fået meget mere plads, mere lys, bedre indkørsel og gode naboer.

Se mere under "Garagen" i menuen.

De 3 førstankomne busser på indflytningsdagen - foran vores nye hal

7 af vores busser inde i hallen, 11/1-2014

Rutebiler holder klar, som skulle de sættes i drift. Fin belysning i vores nye hal 9/11-2013

Nymalet!:
Vi har fået malet to af vores busser for nylig, så de fremstår rigtig flotte og i den rigtige bemaling. AOS 245 i Aalborg Omnibus Selskabs nyere gule farve (inden NT-farverne kom) og DSB 255 i DSB-rød - som den var, da den kørte bybus i Horsens!

Se flere fotos af busserne før og efter ommalingen under "Bevarede busser" i menuen.

© 2004 - 2015 Busbevarelsesgruppen Danmark
http://www.busbevarelse.dk   -   http://www.busbevarelsesgruppen.dk   -   http://www.bbgdk.dk   -   http://www.busbevaring.dk