Combus 8227

Nordjysk rutebil

Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1986


IdentitetCombus 8227 (opr. Thorkild Christensen, Dronninglund u.nr.)
TypeVolvo B10M-60/Aabenraa
MotorVolvo THD100EC
GearAllison MT644
Første indregistrering21. marts 1986 (KR 89 961)
Afmeldt2005
Kørte km1.090.000
StelnummerYV31MEC19GA011322
Byggenummer1592
Pladser51 sidde- og 18 ståpladser
Døre1-1-0
Overtaget af Busbevarelsesgruppen5. maj 2007


Denne bus repræsenterer Aabenraas M85-karrosseri og er en typisk 1980'er-rutebil med bl.a. brune træimitationer invendigt. Bussen har kørt hele sin aktive karriere i Nordjylland, og den fremstår og bevares i sølvgrå NT-kontraktbemaling.

Bussen er leveret i 1986 til Thorkild Christensen i Dronninglund. Da denne vognmand i 1995 tabte sin kørsel ved licitation, overgik bussen til Dania Bustrafik som vogn 3247. Dania Bustrafik var navnet på Swebus' datterselskab i Jylland. Swebus valgte i 1997 at sælge sine danske aktiviteter til Combus, som lod Dania Bustrafik integrere i 1998. Bussen fik hos Combus nr. 8227, og dette nummer har den beholdt siden. I 2001 fulgte bussen med en del af Combus over til Connex, og den er i 2006 kommet herfra via en bussælger til Busbevarelsesgruppen.

Karrosserimodellen er produceret fra 1985 og ti år frem. Fra 1988 introduceredes dog en faceliftet front. Bustypen er Aabenraas parallel til DABs serie 7 og 12, og er bygget i meget stort antal. Udover private vognmænd over hele landet har bl.a. DSB og HT modtaget mange busser med dette karrosseri, dog med andet indvendigt design. Langt de fleste M85-karrosserier er ligesom Dronninglund-bussen bygget på Volvo B10M-chassiset, der også er en klassiker.

Hvis nogen ligger inde med det gamle NT-logo, som vi må få til fronten af bussen er vi interesserede

BILLEDER

Klik på dem, så bliver de større

8227 i Roskilde

8227 mens bussen stod i Roskilde (inden omlakeringen). Foto: Lasse Nielsen.

8227 i Knardrup

8227 Efter omlakering i Knardrup. Foto: Lasse Nielsen.

8227 fra siden

8227 set fra siden. Foto: Kim Løvenskjold.

8227 interiør
Interiør i 8227. Foto: Jakob Lønbæk Nygaard Christensen.

Førerplads i 8227
Førerpladsen i 8227. Foto: Jakob Lønbæk Nygaard Christensen.

Dronninglundbussen
8227 som den så ud i original bemaling. Foto: Kim Løvenskjold. 1987

Dronninglundbussen
2 nordjyder side om side, Sjælsmark 2012. Foto: Peter Berggrén Brandsen.

© Busbevarelsesgruppen Danmark
http://www.busbevarelse.dk   -   http://www.busbevarelsesgruppen.dk   -   http://www.bbgdk.dk